Hukommelsestab
Det var simpelthen det værste, der kunne ske: Min computer sagde tak og farvel og efterlod mig med et stort tomt hul i min tilværelse Lige pludselig gik det op for mig, præcis hvor meget den egentlig fylder, og hvor stor tillid jeg betror den. Det var lidt ligesom at være offer for en brand. Alle vores billeder fra de sidste 4-5 år lå på den. Mine artikler, mine kontakter, breve fra venner og bekendte, mit arbejde, min dagbog om børnenes udviklingstrin og deres små sjove historier Den var min hukommelse og mit kontaktpunkt til verden uden for hjemmets fire vægge. Nu nægtede den stædigt at tale til mig!
Slaget var bedøvende. Da jeg begyndte at komme til mig selv, måtte jeg erkende, at jeg havde handlet meget skødesløst og dumt. Men computeren var næsten ny, den kørte uden problemer af betydning, og jeg udskød uge efter uge den nødvendige backup, og pludselig en morgen var den der bare ikke mere
Altså sådan rent åndeligt. Fysisk stod den der endnu og så ud, som om der intet var i vejen. Det var et stort bedrag!
Mens jeg febrilsk søgte efter mulige redningsplaner, slog en tanke mig: Hvordan kunne jeg satse så meget på en ting, som ikke har noget liv i sig selv uden det, jeg putter ind i den? Hvad betyder mest for mig, min computer eller mit eget liv, min familie, Gud?
Det er af meget stor betydning, at man tænker disse tanker, før det går galt! Sådan er det også med livet. Hvis vi lever vores liv på jorden uden at tage backup, hvad sker der så, når harddisken står af? Jeg er utrolig glad for, at mit evige liv ikke lå gemt på computerens harddisk
Guds harddisk hedder Livets Bog, og den er lavet af et meget godt materiale, som ikke sådan lige svigter. Der står i Bibelen, at mit navn er skrevet i Livets Bog, og det kan ikke viskes ud, uanset hvad der sker af ulykker hernede på jorden.
PS. Jo, det lykkedes mig til sidst at få vredet armen om på harddisken, så den måtte spytte ud med det, den så stædigt havde skjult for mig. Gud er nådig trods alle vores dumheder!
